Lejligheden

Skilejlighed i Avoriaz til leje

Lejligheden er stor efter forholdene i Avoriaz-ejendommene (48 m2), har stue med udgang til terrasse med pragtfuld udsigt ned over Morzine, samt 2 kamre. Der er plads til 5-6 personer i de 2 kamre og stuen. Det ene kammer har to køjesenge, det andet har en dobbeltseng. Stuen har spisebord og en sofagruppe. Der er lynhurtigt internet med lyslyslederkabel i lejligheden. Der er TV med video (dvd, danske og franske VHS-bånd). I hjørnet af stuen er der køkken med lydsvag opvaskemaskine, kaffemaskine, vandkoger og mikrobølge/varmluftovn. Der er særskilt toilet og bad med bruse- og karbad. Der er stor forgang til ski og støvler, ligesom der er støvlevarmer.


Lejligheden er netop blevet renoveret med nyt gulv med gulvvarme, nyt køkken samt nye vinduer og døre. 


Terrassen er både børnevenlig og afterskiing-venlig. Udsigten er en af de mest fotograferede. I hvert tilfælde stopper de hestetrukne slæder næsten altid op nedenfor lejligheden for at lade gæsterne tage billeder ned over Morzine dalen.


Lejligheden blev renoveret med nye trægulve med varme, nyt køkken, nye hvidevarer og nye vinduer og døre i 2019/20. 

Lejligheden ligger i den ældre og fredelige del af Avoriaz på vejen op langs med den vestlige kant af byen, men over Boulevard de Skieur. Lejligheden ligger i ejendommen Thuya. Der er kun 6 minutter til begge supermarkeder.


Man tager skiene på umiddelbart uden for døren og kan derfra køre ned til liftene. Herfra kan man komme mod Schweiz, mod Linderets dalen, op på Hauts Forts, ned mod Les Prodains eller op på øvelsesterrænnet. På hjemvejen kan man tage elevatoren op fra Boulevard de Skieur og er så lige uden for døren til Thuya.

Er du interesseret, så se om den er ledig på kalenderen

Henvendelse til Niels Westergård-Nielsen, tlf +(45) 21442250, email nwn.ccg@cbs.dk